![]()
Referat fra den ordinære generalforsamling 27. februar 2006Punkterne følger dagsordenen for generalforsamlingen
På spørgsmål fra salen redegjorde formanden for vejenes tilstand: Fliserne bliver også tjekket. Er der problemer med at vand bliver stående, eller andre problemer, så skriv en seddel til -bestyrelsen, så ser vi på den konkrete sag. Revner i asfalten skulle endnu ikke udgøre det store problem. Ros til formanden for hans brev angående manglende lysregulering ved Ridderhatten/Niels Bohrs Alle. Bestyrelsens øvrige svar på spørgsmål fra salen: Beplantningen ud til Ring 3’s vold har Viben ikke noget med at gøre. Hullet i støjvolden ved viadukten må vi leve med projektet er afsluttet. (Dette er efterfølgende blevet bekræftet af Stig Langsager fra Odense Kommune). Mht. TDC’s opsigelse af kabeltv-aftalen, udtalte formanden, at den sag er gammel og han slog fast, at Viben ingen aftale har med TDC, det er en sag mellem enkeltmedlemmer og TDC.
På spørgsmål fra salen om den lave rente vi får svares: Kassereren: vi bruger Arbejdernes Landsbank fordi de har et godt system til håndtering af kontingentopkrævning. Formanden: Lån & Spar har henvendt sig, og jeg vil forfølge den henvendelse. Vejfondmidler er båndlagt, men pt. forsøges at få en bedre forrentning. Regnskabet vedtages efter afstemning.
Fra salen kom der forslag om, at hver grundejer fik et kort, hvor snerydningsforpligtelserne var indtegnet, da mange kan være i tvivl om præcis, hvor meget de skal rydde. Formanden ridsede op, hvilke forpligtelse den enkelte grundejer har på snerydningsområdet: der skal ryddes ud til midten af fælles vej (ikke stamvejene) langs med hele grunden. Det gælder også ved fortovene og de fælles stier. Hvis nogen er i tvivl om hvor de skal rydde kan de henvende sig, var formanden afsluttende replik. Forslagsstillerens andet forslag om afsættelse af max 800 kr. til etablering og vedligeholdelse af en hjemmeside vedtages efter afstemning.
Forslaget vedtages efter afstemning. Budgettet vedtages også efter afstemning.
Jørgen Frobøse VH. 24 og suppl. Steen Hansen VH. 22 (VH. 2-26) Øjvind Danielsen VH. 60 og suppl. Jens Svendsen VH. 82 (VH. 40-132) Jesper Christense VH. 147 og suppl. Mogens Bonde VH. 141 (VH. 91-153) Revisor Osvald Jæger VH. 26 og suppl. Bertel Jacobsen RH. 49 For Ridderhatten 1-67 har der manglet et bestyrelsesmedlem. På generalforsamlingen blev der rådet bod på denne mangel. Valgt blev: Annemarie Toftgaard RH. 43 og suppl. Conny Pedersen RH. 3 (RH. 1-67)
En opfordring til at folk klipper deres hække så de gøres lovlige, og så andre kan gå på fortovet – de skal sættes 30 cm inde på grunden. Opfordring til at folk samler deres hundes efterladenskaber op. Opfordring til at bestyrelsen uddeler indkomne forslag. Et forslag til bestyrelsen, som den kan fremsætte næste år. Onsdag kl. 17.30 indvies vores brændende skulpturer langs Niels Bohrs Alle. Forslag om, at der bliver stillet forslag om, at alle der vil stemme skal møde op. Formanden: forslagsstilleren må selv stille det forslag næste år. Advokaten: paragraf 6 stk. 2 giver mulighed for fuldmagt, så den skal i givet fald ses efter. På spørgsmål om fliser langs stamvejene svarer formanden, at kommunen først tager affærer, hvis der er en højdeforskel på 3 cm eller mere. Græsset skal grundejerne, der har hæk ud til fortovet, selv fjerne. Der holder en stor lastbil oppe på rabatten ved andelsboligerne nr. 2, han holder for tæt på vejen. Bestyrelsen: et lignende tilfælde er før undersøgt, men politiet kunne ikke gøre noget. På spørgsmål til legepladserne svarer formanden, at de 3.000 kr. går til vedligeholdelse og nyanskaffelser og det nævnes fra salen, at man kan få en fra Park og Vej ud for at tjekke lovligheden af legepladsens redskaber.
Ref. Øjvind Danielsen VH. 60
Formandens beretning til Grundejerforeningen Vibens generalforsamling den 27/02-06.
Jeg har 4 hovedpunkter i beretningen i år. Det første er et ikke helt afklaret spørgsmål fra sidste år vedrørende kassererjobbet. Kassereren er ikke medlem af bestyrelsen, hvilket i øvrigt ikke er en betingelse for at være kasserer. Det, der ikke blev afsluttet, var spørgsmålet vedrørende en form for aflønning af jobbet. Det vil jeg tage op under budgetbehandlingen.
Punkt 2 vedrører gartneren. Han har passet de grønne områder, tilsyneladende til alles tilfredshed, idet der ikke er indløbet klager i årets løb. Han er endvidere ved at være færdig med udtyndingen af randbeplantningen, så når det er færdigt, går der nogle år før der skal ses på udtynding igen. Der er for øvrigt ingen prisstigning på gartnerarbejdet i år, hvilket jo kan siges at være positivt.
Næste punkt omhandler kommunens stier og veje i området. Kommunen fik ryddet gevaldigt op i forbindelse med færdiggørelsen af stien over mod Kohaveskoven. Der blev fældet træer og buske langs stien for at åbne op for frit udsyn, og den efterhånden uoverskuelige losseplads, der var bygget op ved søen, blev fjernet. Stien blev asfalteret næsten helt over til skoven, og unge kunstnere dekorerede på eget initiativ tunnelens vægge. At de unge mennesker desværre er lidt lyssky, vidner den smadrede stibelysning beklageligvis om. Vi kan håbe, det kun er nyhedens interesse, der giver sig udslag på denne måde.
Det store vejanlæg med Niels Bohrs Alle’s forlængelse er også tilendebragt. Det viste sig at man havde ”glemt” noget trafikregulering i T krydset ved Ridderhatten, men efter skriftlig henvendelse til rådmanden, park og vejafdelingen samt Fyens Stifttidende, indvilligede man i at etablere lysregulering i krydset. Det blev udført i samme kvalitet med sensorstyring, som de øvrige reguleringer på strækningen. Der resterer så herefter lidt arbejde med at holde Bytrafikken op på, at de har lovet at genoptage busdriften til området.
Sidste punkt er asfaltbelægningen i vængerne. Jeg har fået bedømt asfalten af en ekspert fra NCC, og jeg kan berolige forsamlingen med, at der ikke er grund til at foretage sig noget de første par år. Der er et par steder, hvor der skal udføres reparationer inden næste vinter, men det er småtterier. Vi fik opmålt vejarealet ved samme lejlighed. Der er ca. 13.000m3 asfalt, og med en pris på godt 50,-kr. / m3 samt udgifter til regulering af brønd- og kloakdæksler, svarer det til en totaludgift på en god million kr. at få lagt nyt slidlag i samtlige vænger. Regnskabet viser heldigvis, at vi er ved at være godt kørende m.h.t. vejfonden.
Med disse ord vil jeg afslutte beretningen, takke bestyrelsen og foreningens advokat for godt samarbejde i det forgangne år.
J.Frobøse 22/06 2007, Webmaster |