![]()
Opslagstavle:Fradrag for forbedringer i grundværdien: Grundforbedringsfradraget fremgår af din ejendomsskattebillet, og er et fradrag der gives ved beregningen af ejendomsskatten. Eks grundværdi kr. 300.000 - grundforbedringsfradag kr. 50.000 x grundskyld 1,2% = ejendomsskat kr. 3.000. Fradraget er på baggrund af områdets udgifter til udstykning, anlæg af veje, kloak, og vand - engang først i 80érne. Fradraget gælder fra udstykningen og 30 år frem. Gorm Andersen, Væbnerhatten 92, og Torben M. Petersen Væbnerhatten 86, anmodede i september 2006 Skat om genoptagelse af ejendomsvurderingen med henblik på korrekt ansættelse af fradrag for forbedringer. Skat har i november 2008 godkendt ovennævnte anmodning og forhøjet fradraget for grundforbedringer med kr. 24 pr. m2. til ke. 74,13 pr. m2. På baggrund heraf har grundejere i Væbnerhatten fået brev fra Skat med oplysning om, at deres grundforbedringsfradrag er sat op fremadrettet. Men der er mulighed for at få genoptaget de tidligere vurderinger i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. hvorefter Skat kan genoptage en ansættelse af en fast ejendom, når en klageberettiget senest 1. maj i det 4. år efter vurderingsårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Sagt med andre ord betyder ovennævnte, at såfremt man anmoder om genoptagelse inden den 1. maj 2009, vil man kunne få genoptaget vurderingen fra 2005 og frem. Alt afhængig af ens grunds størrelse m.m. vil man kunne få tilbagebetalt ca. kr. 300 fra 2007 til i dag plus et rentetillæg (ved 618 m2). Ejendomsskatten bliver beregnet på baggrund af vurderingen tidligere år. Der er meget lang ekspeditionstid, så man skal ikke regne med at få penge retur inden for den nærmeste fremtid. Sådan anmoder du om genoptagelse (beboere i Væbnerhatten og Ridderhatten) Skriv til: Skattecenter Korsør, Storebælts Erhvervspark 3, 4220 Korsør eller mail til ejendomsvurdering.korsor@skat.dk Jeg anmoder hermed om genoptagelse af tidligere års ejendomsvurderinger i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Anmodningen skyldes at grundforberingsfradraget i området er sat op til kr. 74,13 pr. m2, idet jeg henviser til j.nr. 06-132999, w13154 (afgørelse af 27. november 2008). Med venlig hilsen xxxxx, Væbnerhatten xx, 5220 Odense SØ
09/03 2009, Webmaster |
|